For voksne

Lær dansk med Transparent Language Online

Transparent Language Online indeholder et bredt udvalg af sprogkurser for dansktalende, og nu også for dig som taler et andet sprog og gerne vil lære dansk.

Af Pia Renée Bechmann

Billede af kvinde med hovedtelefon

Transparent Language Online indeholder sprogkurser på flere niveauer, så alle kan være med.

På kurserne træner du dit skriftsprog og dit talesprog i dit eget tempo. Du vælger selv hvilke emner, du vil studere.

Den gode nyhed er, at der ud over sprogkurser for dansktalende, nu også findes nye danskkurser for personer, der gerne vil lære dansk.

Det er nu muligt at lære dansk fra følgende sprog:
•    Arabisk
•    Dari
•    Engelsk
•    Farsi
•    Kinesisk
•    Spansk
•    Polsk
•    Tyrkisk
•    Ukrainsk

De nye kurser tager udgangspunkt i situationer fx omkring bolig, skole, arbejde, indkøb, fritid.

For de dansktalende, der gerne vil lære et nyt sprog, er der mulighed for at lære følgende sprog fra dansk:
•    Arabisk
•    Engelsk
•    Fransk
•    Italiensk
•    Japansk
•    Kinesisk
•    Nederlandsk
•    Norsk
•    Portugisisk, europæisk
•    Rumænsk
•    Russisk
•    Spansk, latinamerikansk
•    Svensk
•    Tysk

Hvordan får jeg adgang til Transparent Language Online?

Du skal logge på med dit bibliotekslogin, samt være bosiddende i Aalborg Kommune for at benytte Transparent Language Online.