Foredrag med Lars Hegnet: Mit liv med Aalborgs biffer

Foto af Lars Hegnet, der holder et videokamera
Kom og hør Lars’ personlige beretning om hans fascination af Aalborgs biografer.
Date
03 marts 2025
Tid
19:00 - 21:00
Bibliotek
Vejgaard Bibliotek
Adresse

Hadsundvej 35
9000 Aalborg
Danmark

I 60’erne, 70’erne og 80’erne gik Lars rigtig meget i biografen. Det startede med film som Tarzan, Zorro og  cowboyfilm, hvorefter det gradvis gik over i mere hårdkogte genrer såsom spaghettiwesterns, gyser og agentfilm.  

Det var især KinoGrafen i Vejgaard der blev frekventeret, Lars’ andet barndomshjem, men naturligvis også Palæ Teatret, City Bio, Europa Bio, Scala og Astoria.... alle disse herlige ’bifpaladser’ der blev hans Aalborg-DNA.  

Lars’ historie krydres med en mængde originalt materiale såsom filmprogrammer, plakater, pressemeddelelser, scrapbøger og avisannoncer, og der vises videoklip med personer, som tidligere har arbejdet i branchen. 

Der garanteres højt og frisk humør samt en bunke sjove og vedkommende Aalborg anekdoter, der tilsammen giver et interessant og pudsigt indblik i en svunden tid, da Aalborg var rig på biografkultur. 

 

Tilgængelighed  

Mulighed for at trække sig: Ja  

Niveaufri adgang: Ja via elevator til 1.sal 

Handicapvenligt toilet: Ja  

Teleslynge:  Nej 

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Vejgaard Bibliotek 

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.