Kropslig time: Grænser i bevægelse

En person ligger i et telt, hvor en anden person er i gang med at lave psykomotorisk terapi
Kom med til en time med fokus på krop, kontakt og grænser sammen med psykomotorisk terapeut, Fenja Lilou Johansson.
Date
Tid
16:00 - 17:00
Pris
Standard: Gratis

Kender du kunsten at afgrænse dig kropsligt? Drømmer du om at bevæge dig friere? Ved du, hvordan det føles, når kroppen får lov til at føre an?

Kom med til en time med fokus på krop, kontakt og grænser sammen med psykomotorisk terapeut, Fenja Lilou Johansson. Her kan du finde ro og nærvær i dit eget personlige rum, i fællesskab med andre, efter en lang arbejdsdag. Et åndehul, hvor du kan give slip og lade op.

Vi begynder med at lande i kroppen gennem blide bevægelser og øvelser, der skaber en følelse af afgrænsning og grounding – både individuelt og sammen. Herefter giver vi plads til fri bevægelse, hvor du kan udforske kroppens naturlige flow. Timen afsluttes med en dyb, liggende afspænding, hvor roen kan brede sig, og tyngden kan finde plads i din krop.

Medbring

  • Yogamåtte
  • Evt tæppe og øjenpude/blindfold
  • Et åbent sind

Hvem er Fenja Lilou Johansen

Fenja Lilou Johansson, der er psykomotorisk terapeut med interesse i intuitiv bevægelse, inviterer denne eftermiddag til en kropslig time, hvor vi gennem lyde og bevægelser arbejder efter at skabe en indre fred gennem kroppen.

”Min tilgang til livet og mit arbejde udspringer af kroppens visdom og dens unikke fortællinger. Krop og sind er tæt forbundne, og det er netop denne forbindelse, der skaber fundamentet for at finde harmoni i både vores indre og ydre verden.

For nylig skrev jeg et bachelorprojekt om seksualitet, kropsbillede og grænser – et emne, jeg finder enormt vigtigt, når vi ser på det hele menneske, især med kroppen som udgangspunkt. Derfor ønsker jeg at bidrage til at belyse netop dette gennem en kropslig time - som finder sted i uge 6."

Vejen til indre fred

Udgangspunktet for Fenja Lilou Johanssons arbejde er en tro på, at vejen til indre fred går gennem kroppen. Hun har erfaring med at undersøge og arbejde med forbindelsen mellem kropsbillede, seksualitet og grænser, og til denne kropslige time er håbet, at vi sammen kan få en endnu større og dybere forståelse for kroppen. 

Hvad er uge sex?

Uge Sex er en sundheds og seksualundervisningskampagne, som arrangeres af Sex & Samfund.
Formålet er at øge børn og unges viden om seksuel sundhed, trivsel, rettigheder, køn, krop
og relationer samt øge trivsel og elevernes handle-kompetencer.

Tilgængelighed

Mulighed for at trække sig: Ja  
Niveaufri adgang: Ja  
Handicapvenligt toilet: Ja

Teleslynge: Ja – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge. 
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.