For voksne

Center for Voldsforebyggelse inviterer til mindehøjtidelighed i Aalborg.

Onsdag den 28. august kl. 14.00-16.00 afholdes der en mindehøjtidelighed, ved Medborgerhuset og Aalborg Hovedbibliotek hvor Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen vil holde en tale for at ære ofrene og understrege betydningen af det fortsatte arbejde med at bekæmpe vold - og du er inviteret.

Af Center for Voldsforebyggelse

Mindeplade med skriften 'Kvinde, 25 år. Dræbt af partner 2007 - CFV
Ditte Bjerregaard, Direktør Center for Voldsforebyggelse
Ditte Bjerregaard, Direktør Center for Voldsforebyggelse

Du inviteres til en mindehøjtidelighed, hvor Center for Voldsforebyggelse (CFV) vil opsætte 287 mindeplader foran Hovedbiblioteket i Aalborg. 

Mindehøjtideligheden foregår: 
Onsdag den 28. august kl. 14.00-16.00 i Medborgerhuset, foran Hovedbiblioteket. 

Mindepladerne er for kvinder, der er dræbt i perioden 2000-2021 hvoraf 25 har fundet sted i Nordjylland. Hver af de 287 mindeplader repræsenterer et liv, der er gået tabt. De skal minde os om, at vi skal arbejde sammen for at forhindre vold og drab i fremtiden. 

Arrangementet vil give mulighed for refleksion og fællesskab, og pladerne opsættes som et symbol på håb og forandring. 

Center for Voldsforebyggelse arbejder aktivt for at øge bevidstheden om vold mod kvinder og støtte ofrene samt deres pårørende. Mindepladeprojektet er en del af dette arbejde, og vi håber at mange vil deltage i højtideligheden for at vise deres støtte og solidaritet. 

Har du lyst til at læse mere om Femicide Watch og Center for Voldforebyggelses arbejde? Besøg deres hjemmeside via nedenstående links:

Læs mere om vold mod kvinder