Biblioteksvognene er rullet ud i kommunen

Fra onsdag den 26. februar 2025 kører de nye biblioteksvogne ud med bøger og andet biblioteksmateriale. Her finder du information om hvornår og hvordan.

Af Allan Johansen

Tags

Aktuelt
Bøger i en biblioteksvogn set inde fra
Biblioteksvogn øst foran Klarup Skole

Hvad kan man i biblioteksvognene?

Biblioteksvognene er indrettet i såkaldte mandskabsvogne, som du måske kender fra byggepladser. Der er reoler, et par siddepladser, udlåns- og afleveringsautomater, automatisk lys inde og ude, varme og ikke mindst vinduer, så der kan komme dagslys ind.

Du har mulighed for at hente reserveret biblioteksmateriale, finde nogle af de nyeste udgivelser, låne udvalgte børnebøger og gå på opdagelse i relevante temaudstillinger. 

Køreplan for biblioteksvognene fra 26. februar 2025

Med forbehold for ændringer. Vi forventer, at vognene på flyttedage er klar senest kl. 14, og vi lukker dem tidligst kl. 8.30 for at flytte dem. 

Mandag kl. 14 – onsdag kl. 8.30:

Vester Hassing v/skolen (Reservér til Biblioteksvogn nord)
Sønderholm, Vestervej v/Naturlegepladsen (Reservér til Biblioteksvogn vest)
Mou v/skolen (Reservér til Biblioteksvogn øst)

Onsdag kl. 14 – fredag kl. 8.30:

Sulsted v/skolen (Reservér til Biblioteksvogn nord)
Frejlev v/skolen (Reservér til Biblioteksvogn vest)
Klarup v/skolen (Reservér til Biblioteksvogn øst)

Fredag kl. 14 – Mandag kl. 8.30:

Vadum bag Vadumhallen v/tennisklubben (Reservér til Biblioteksvogn nord)
Visse v/Visse Ladegaard (Reservér til Biblioteksvogn vest)
Gistrup v/Gistruphallen (Reservér til Biblioteksvogn øst)