Lær dine venner bedre at kende med samtalespil
Sommeren er på vej og med den kommer alt hvad dertil hører af øl på havnen, skov og strandture, lyse aftener og nye bekendtskaber.
Af Jacob Skou Gaardsted Bæk
Og hvordan får man så samtalen til at flyde, når man enten ikke kender hinanden, eller når man bare har brug for at tale om noget helt andet end det man plejer?
Svaret er selvfølgelig samtalespil. Disse spil giver dig nye emner eller spørgsmål at tale om, og så er det ellers bare om at få tungen på gled.
Samtalespillene er perfekte til en regnvejrsdag, en sommerhustur, på en date eller som starten på en hyggelig aften, hvor I kommer hinanden ved.
Herunder kan du finde en række af de i alt 20 samtalespil, som vi netop indkøbt til bibliotekets brætspilssamling.