Oplev Stine Askov: En aften med varme og humor

Portrætfoto af Stine Askov
Kom og mød Stine Askov, få dig et grin og stof til eftertanke, tænd lyset i dig selv på en mørk novemberaften.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standard: 50 DKK
Sted
Svenstrup Sognegård
I samarbejde med
Svenstrup Sognegård
Adresse

Gammel Viborgvej 17
9230 Svenstrup
Danmark

Der er ikke nogen, der skriver om svære emner og kringlede personer som Stine Askov. Hun har et bankende hjerte for dem, der ikke selv har en stemme. Flere af hendes bøger kredser om, hvordan børn påvirkes af deres opvækst og den familie, de er havnet i.  

Det der gør hendes bøger helt særlige er hendes evne til at kombinere det humoristiske med noget alvorligt eller urovækkende.  

Ikke verdens nemmeste job 

Seneste bog ’Varme hænder’ handler om omsorgsarbejderen Camilla, der har fået et nyt arbejde som handicaphjælper for forfatteren Mathilde, som især har brug for hjælp til at komme til og fra kulturarrangementer.  

Det er ”verdens nemmeste job”, som der står i jobannoncen. Det viser sig dog hurtigt ikke at være tilfældet. 

Arrangementet er blevet til i samarbejde mellem Svenstrup Bibliotek og Svenstrup Sognegård.