
Tags
Arrangement- Date
- Tid
- 19:00 - 20:00
- Bibliotek
- HistorieAalborg
- Adresse
-
Arkivstræde 1
9000 Aalborg
Danmark
Hvis du, muligvis i forbindelse med filmen ”Pigen med nålen”, er blevet gjort opmærksom på den opsigtsvækkende historie, som fandt sted i begyndelsen af 1900-tallet om Dagmar Overby og hendes undergrunds-adoptionsforretning, hvor hun i virkeligheden slog de uægte børn ihjel, vil du formentlig også finde dette foredrag fængende.
Historiker Kamilla Matthiassen fra Aalborg Universitet kommer nemlig og fortæller nærmere om Dagmar Overby, de politiske bølger under retssagen og hendes vej til Kvindefængslet på Christianshavn. Foredraget vil netop også handle om denne institution, og hvorfor man i slutningen af 1800-tallet havde et behov for at oprette et specifikt fængsel kun for kvinder.
Endeligt vil de gribende historier fra nogle af fængslets andre barnemordersker blive fortalt og sat i kontekst af Dagmar-sagen.
Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal pladser så reserver en plads ved at skrive til HistorieAalborg@aalborg.dk eller ring på 99314234 senest fredag den 14.03.2025.
Tilgængelighed
Mulighed for at trække sig: Ja
Niveaufri adgang: Nej – kontakt personalet for niveaufri adgang
Handicapvenligt toilet: Ja
Teleslynge: Nej – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.
Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Historie Aalborg via dette link.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på historieaalborg@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314234.