børn

Minilæsemaraton - 3.600 sekunders hyggelæsning

En far læser højt for to børn i et lyst rum. Det ene barn sidder på faderens skød, det andet sidder ved siden af.
Vi læser sammen som optakt til Readhour på FN's internationale læsedag
Tid
10:00 - 11:30
Pris
Standard: Gratis
Sted
Folkestuen
Bibliotek
Hovedbiblioteket
I samarbejde med
Read Hour
Adresse

Rendsburggade 2
9000 Aalborg
Danmark

Er I klar til at fejre I FN's internationale læsedag søndag d. 8. september? 

Nu har I chancen for at få ideer og inspiration til nogle gode bøger og runde af med et minilæsemaraton på 3.600 sekunder ugen før den store læsedag. 

I kan læse højt for hinanden, læse med hinanden, læse billeder, læse for jer selv, læse for en bamse og skifte rundt undervejs. 

For forældre, bedsteforældre med børn omkring 2 – 8 år 

Vi glæder os til at læse med jer 

Programmet lørdag d. 31. August 

kl. 10.00: Fælles oplæg: Ideer, samt inspiration til nogle gode bøger  

kl. 10.15: Find de bøger I vil læse og find et sted, I vil sidde 

Kl. 10.30: Opstart: Minilæsemaraton 3.600 sekunders hyggelæsning 

Kl. 11.30: YES! I har nu læst en hel time, og er klar til at fejre FN's internationale læsedag hjemme søndag d. 8. september  

Om FN's internationale læsedag 

D. 8. september blev udnævnt som International Literacy Day af UNESCO d. 17. november 1965. Dagen blev første gang fejret i 1966. FN's internationale læsedag markeres over hele verden for at synliggøre vigtigheden af læsning og literacy Med dagen fremhæves den store betydning, som læsefærdigheder har for både enkeltpersoner, fællesskaber og samfundet som helhed.  

Mens vi i Danmark i høj grad har fokus på, at børn udvikler stærke læsefærdigheder og holder fast i læsningen livet igennem, markerer dagen i andre dele af verden massive udfordringer med analfabetisme og lige adgang til uddannelse. Ifølge UNESCO står mindst 773 millioner børn og voksne verden over uden selv de mest basale læsefærdigheder. 

Tilgængelighed 

Mulighed for at trække sig: Ja 
Niveaufri adgang: Nej – kontakt personalet for niveaufri adgang 
Handicapvenligt toilet: Ikke tæt ved. 
Teleslynge:  Nej – kontakt biblioteket på bibliotek@aalborg.dk eller tlf.: 9931 4300 senest 3 dage før arrangementet for lån af mobil teleslynge.    

Læs mere om tilgængelighed og planlæg dit besøg på Hovedbiblioteket - via dette link.    

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden på vores biblioteker, så har du andre særlige behov eller spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på bibliotek@aalborg.dk eller ringe på tlf. 99314300.