Praktisk prepping
Forbered dig til en krisesituation, hvor du skal klare dig med mad og drikke i 3 dage.
Af Annelise Rønnow
Der er kommet anbefaling til danskerne om, hvordan man forbereder sig til fremtidige kriser, såsom krig, sabotage og cyberangreb. Ifølge disse anbefalinger bør man kunne klare sig i tre døgn uden hjælp fra myndighederne.
Beredskabsstyrelsens anbefalinger
På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere detaljeret om på siden Forberedt på kriser . I bund og grund er det ANBEFALINGER og en TJEKLISTE til inspiration og forslag, der dækker de meste basale behov.
De primære opfordringer går ud på, at du skal sørge for at have stearinlys, tændstikker, batterier, en powerbank, mad og vand, en nødradio, varme tæpper, en førstehjælpskasse, lidt kontanter og vigtig medicin samt andre fornødenheder, så du kan klare dig i mindst tre døgn.
Find inspiration til litteratur, der kan hjælpe dig med ideer til at forberede dig inden krisen måske opstår.
Hvad betyder prepping?
I følge Den Danske Ordbog er ordet 'preppe' kendt siden 2007 og er fra engelsk prep kortform prepare 'forberede'.
Eksempel fra Weekendavisen, 2019: Jennie begyndte at preppe; hun hamstrede konserves, ris og langtidsholdbar mad. Kilde: Ordnet.dk/ddo/