For voksne

Det I læser: Gode lydbogsoplevelser

Vores skønne nyhedsbrevsabonnenter har delt gode lydbogsoplevelse med os.

Af Ditte Trudslev

Mange tyer til lydbøger, når de er på farten, snupper opvasken, sorterer frimærker eller går en tur i skoven. I denne omgang af 'Det I læser'  får I lydbøger anbefalet af vores skønne nyhedsbrevsabonnenter. God fornøjelse. 

5 gode læseoplevelser til din øregang

1. Den bedste lydbogsoplevelse jeg har haft længe er 'Papirarmbåndet' af Rachel English. Fantastisk hjertevarm lydbog med en behagelig oplæser. Den handler om en dame, der har arbejdet på et hjem for ugifte mødre, et slemt sted. Mange år senere prøver hun at hjælpe dem, hvis armbånd hun har gemt, med at finde sit oprindelig ophav. Smuk, smuk historie og meget velfortalt og fængende.
Find 'Papirarmbåndet' som lydbog her.

2. Jeg har netop hørt Jane Ipsen Pipers lydbog 'Mormorliv'. Det var en god fortælling om hendes mormors minimalistiske livsstil, og jeg nød at kunne strikke samtidig med at høre den.
Find 'Mormorliv' som lydbog her.

3. Elsker bogen 'Omgivet af idioter', virkelig en behagelig stemme og bliver beriget med viden fra bogen til mit arbejde. 
Find 'Omgivet af idioter' som lydbog her.

4. Jeg har lyttet til Bent Hallers bog 'Stuepigen og kranføreren' - fantastisk godt skrevet - humoristisk og alvorlig på samme tid . Oplæseren Henrik H. Jørgensen stemme er hel perfekt til denne bog - og gør det iøvrigt altid super godt. Jeg er igang med at anbefale denne til alle jeg kender. Det må være sommerens bedste lydbogsoplevelse.
Find 'Stuepigen og kranføreren' som lydbog her.

5. Enhver bog oplæst af Helle Joof er skønt, fx bogen 'Tvilling, yndling, grævling'
Find 'Tvilling, yndling, grævling' som lydbog her.
 

Send os dine anbefalinger

Vi vil altid gerne høre fra dig og dele dine læseoplevelser og anbefalinger videre. Så hvis du vil dele din største læseoplevelse, en god anbefaling eller hvad du læser lige nu. Så tøv ikke med at skrive til os på nyheder-bibliotek@aalborg.dk. Det er selvfølgelig anonymt. 

Vil du være en del af holdet?

Hvis du vil være en del af holdet, der jævnligt får spørgsmål om læse- og biblioteksvaner, og samtidig deltage i konkurrencer med bogpræmier, få inspiration og nyheder fra biblioteket, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.