børn

Kalder alle læseglade tweens der gerne vil læse på engelsk.

Bliv inspireret til din næste læseoplevelse på engelsk.

Af Line Dalbro Sc…

Tags

For børn 6-13 år Inspiration Børn
Line står foran reol fuld af engelske bøger til børn.

Det kan være virkelig irriterende at gå i gang med en god serie og så skulle vente i flere år på at næste bog i serien kommer på dansk. 

 

Heldigvis køber vi rigtig mange serier på engelsk – også de helt nye og de mest hypede. Så vil man ikke vente på at næste bog bliver oversat, eller vil man bare gerne træne sit engelske, så tør vi godt garantere at der er noget for enhver smag.

 

Vi køber både realistiske og fantastiske historier hjem, som fx bøgerne i Percy Jackson-universet, der til stadighed er både underholdende og spændende.

 

Jeg har læst ”Impossible Creatures” og det er en magisk historie om venskab, loyalitet og ikke mindst magiske væsner og deres verden. Bogen er spået en stor fremtid og findes også på dansk. 

 

Sidste bog i serien om Tilly, der kan vandrer i bøger, har vi også købt på engelsk – og vi har faktisk hele serien, hvis du endnu ikke har læst den, så kan vi varmt anbefale den. Den er en stor hyldest til det magiske ved bøger og venskab. Det er en serie jeg har læst med stor fornøjelse og jeg elsker de mange detaljer, tegninger og hoppende/dansende skrift der er brugt.

 

Der er mange flere titler i nedenstående liste og kom endelig også med forslag til bøger du synes vi mangler. Så kan det være vi kan skaffe dem.

 

God læselyst.