For voksne

Cowboy romance - rid med på bølgen

Først var der milliadær-romance, så kom sportsromancerne og nu går turen til hest med cowboys – sadl op og læs med.

Af Line Dalbro Schaumann

Billede på en træterrasse med to par cowboystøvler. Indsat på billedet er coveret af tre bøger.
Kvinde der ligger i en seng med bare ben og cowboystøvler på.

Lad dig forføre af small town-idyl, hyggelige spisesteder og stærke venskaber når du kaster dig over et af de nye skud på stammen af det der hedder ”romance”.

Der er efterhånden et hav af subgenrer når vi snakker romance, med både sports-, milliadær-, rockstjerne-, corporate- og meget mere. Der er vitterligt noget for enhver smag og noget af det der er stort lige nu, er cowboys. 

Eller nok nærmere historier med en western-lignende setting. Vi skal ud på de åbne vidder, hvor der er højt til himlen, du kan dufte den skønne duft af vådt græs og høre fuglenes vingeslag. Du får hele den romantiske small-town-følelse, samtidig med at du får indviklede familierelationer og forbudte følelser.

 

Amber Kelly

Amber Kelly satte med hendes ”Poplar Falls”-serie fokus på small town-romance hvor hele serien foregår i samme by, men med skiftende hovedpersoner, der dog ofte spiller ind i hinandens liv på den ene eller anden måde. Der er selvfølgelig heller ikke sparet på drama, intriger, hemmeligheder eller spicy-scener der nok skal få pulsen op hos læseren.

Amber Kellys serie findes også som lydbog på eReolen.

 

Elsie Silver

Elsie Silver er western-cowboy-small town, hvad du end vil kalde det, dronning og formår ikke kun at skrive nogle virkelig gode historier, hun formår også at krydre dem med en masse humor så du som læser griner flere gange undervejs. Det gjorde jeg i hvert fald da jeg læste hendes bøger. Bøgerne er moderne i både udtryk, sprog og med et kvindesyn, hvor kvinderne ikke er bange for at tage det de gerne vil have. Både i forretningslivet og i soveværelset.

 

Lyla Sage

Jeg har endnu til gode at læse noget af Lyla Sage, men jeg har lyst til det, udelukkende pga. titlerne på hendes bøger. Jeg mener, ”Done and Dusted”… det kan kun være godt.