Make the Stories Great Again - Grønlandske romaner

Hvor godt kender du egentlig den moderne grønlandske litteratur?

Ikke overraskende stiller en stor del af de nyere, grønlandske forfattere skarpt på forholdet mellem Grønland og Danmark, og ikke mindst de personlige konsekvenser af - siden 1721 - at have været koloniseret af Danmark, og – trods hjemmestyre fra 1979 og selvstyre fra 2009 – stadig være tæt forbundet og afhængig af Danmark gennem Rigsfællesskabet. 

Et andet tema på den moderne, grønlandske litteraturscene, der nok heller ikke overrasker, er den globale opvarmning og det internationale kapløb om råstofferne i Arktis.

Niviaq Korneliussen

Niviaq Korneliussen er født 1990 i Nanortalik. Hun modtog i 2021 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Blomsterdalen” (2020), der fortæller om "at være forkert" i et lokalt, grønlandsk samfund, hvor ingen taler om de døde, og slet ikke om dem, der har begået selvmord. 

Også i ”Homo Sapienne” (2014) er jagten på at forstå sig selv det altoverskyggende omdrejningspunkt. Gennem fem historier om fem unge i Nuuk, mærker man opbruddet og jagten på identitet, accept og kærlighed. Som titlen antyder, drejer en del af de unges søgen sig også om, at de er usikre på deres eget køn og den selvforståelse, der typisk følger med netop kønnet.

Det er også værd at bemærke, at naturen er stort set fraværende i hele romanen; og når den enkelte gange optræder, er det som en resonans af de unges intense, modstridende følelser.

Nauja Lynge

Nauja Lynge (f. 1965) er – ligesom sin bedstefar, den grønlandske maler, digter, forfatter og billedhugger, Hans Lynge (1906-1988) – interesseret i at beskrive Grønland og de mennesker, der bor der. Uddannet erhvervssproglig korrespondent, har hun siden 2005 arbejdet med branding og storytelling; ofte i relation Grønland. 

I 2012 udgav hun den interaktive debatbog, "Rigsfællesskabet til Debat", og har siden skrevet flere romaner, bl.a. ”Opgangen”, om grønlænderen Elise og færingen Solveig, som knytter et stærkt venskab ud fra fællesskabsfølelser om ensomhed og fordomme i Danmark.

I ”Toppen af Isbjerget” (2022) fortæller hun om journalisten Nivi, der dækker en historie om misbrug af børn, men samtidig kommer alt for tæt på sin egen historie. Og i 2025 udkommer spændingsromanen ”Grønlandseksperimentet”. 

Sørine Steenholdt

Rammen er det koldt betonbyggeri i den sydgrønlandske by Paamiut. Psykisk vold er hverdag. Det samme er hashorgier og omsorgssvigt. I novellesamlingen "Zombieland" (2015) fører Sørine Steenholdt (f. 1986) læseren ind i en underverden af alle de følelser, som en hård opvækst med svigt og alkoholmisbrug har affødt. Det er velskreven vrede, massiv magtesløse. 

Det lyder som et fantasiløst og idéforladt sted, men for Sørine Steenholdt var det omvendt. Når hendes mor mistede besindelsen, flygtede Sørine ind i fantasien, hvor hun fandt håb. 

”Da jeg var lille, tænkte jeg, om der overhovedet var nogle voksne, der så mig, og i dag undres jeg over, at voksne mennesker kunne se den anden vej. Håbløsheden fylder så meget for mange på Grønland. Jeg vil gerne være med til, at folk får lyst til at gøre en forskel, og overbevise dem om, at de ikke behøver at vælge den traditionelle vej.” (Interview i Kristeligt Dagblad 08.01.2017) 

Iben Mondrup og Kim Leine

Iben Mondrup er nok født i København (1969), men voksede op i Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Nuuk, hvor forældrene var skolelærere. Først som attenårig rejste hun til Danmark for at uddanne sig – ikke som forfatter, i øvrigt, men som billedkunstner, på Det Kongelige Danske Akademi.

Hun debuterede som romanforfatter i 2009 med ”Slusen”, og har senest udgivet trilogien om de to grønlandske børn, Tabita og Vitus, der bliver adopteret af et dansk ægtepar og flytter til Danmark. I takt med at de vokser op, vokser også trangen efter at forstå deres egen plads i verden.

Kim Leine er født 1961 i Norge, og flyttede som 17-årig med sin far i Danmark. I en årrække boede han i Nuuk og senere Østgrønland, der lige siden har sat tydlige spor i forfatterskabet; ikke mindst i Grønlandstrilogien: ”Profeterne i Evighedsfjorden” (2012), ”Rød mand/Sort mand” (2018) og ”Efter åndemaneren” (2021), der er fyldt med levende inuitter - nogle af dem etniske blandinger; men alle med længsler, traumatiske erindringer og skyldfølelse, begær og ønsker om soning og forløsning.

Ikke bare én, men et væld af stemmer

Hold også øje med forfattere som Sørine Steenholdt, Kristian Olsen Aaju, Hans Anthon Lynge, Mâliâraq Vebæk, Jessie Kleemann, Lise Andersen og Dorthe Nathanielsen, når der skal tænkes nyt i søgefeltet på bibliotekets hjemmeside. Alle har enten grønlandske rødder eller bare Grønland på sinde. 

Uanset om du ynder kølige krimier om klimakonflikter eller hellere går efter friske, grønlandske stemmer, byder de grønlandske forfattere på storladne fortællinger, der er svære at ryste af sig.

Måske er det også derfor, at Grønland er så svær at komme udenom; litterært og geografisk.