For voksne

Aalborg – besat og befriet - se fotoudstillingen hos HistorieAalborg

I år er det 85 år siden, Danmark blev besat og 80 år siden befrielsen. Det markerer HistorieAalborg med en udstilling med fotos fra Aalborg og omegn under besættelsen. Besøg udstillingen frem til den 1. juli 2025.

Af Allan Johansen

Udstillingen hos HistorieAalborg. En væg med billeder i sort hvid i baggrunden og i forgrunden dagens avis fra den 9. april 1940
Dagens avis - Aalborg Stiftstidende - fra 9. april 1940

Den 9. april var det 85 år siden, at Danmark blev besat af Tyskland. De første fly viste sig over Limfjorden ved 6.15-6.30 tiden. Aalborg var et nøglepunkt i invasionen mod Norge, og Aalborg Lufthavn blev hurtigt overtaget af tyskerne og herefter begav soldaterne sig mod byen.  

HistorieAalborg markerer dagen med en ny fotoudstilling: ”Aalborg - Besat og Befriet”.

Lokale fotos fra Stadsarkivet

Her indgår bl.a. fotoet fra avisforsiden i Aalborg Stiftstidende 9. april 1940 samt en række andre ikoniske fotografier for at markere 85 året for den tyske besættelse i 1940 og 80 året for befrielsen 4/5. maj 1945 i Aalborg.

Alle fotos er hentet i Aalborg Stadsarkivs samling. billederne er blot et udvalg, du finder mange flere fotografier fra besættelsen og befrielsen på www.aalborgstadsarkiv.dk

I udstillingen kan du også bladre datidens aviser og se i bøger om besættelsen. 

Du finder fotoudstillingen fra 9. april 2025 til 1. juli 2025 på læsesalen, HistorieAalborg 
Aalborg Stadsarkiv, Arkivstræde 1, Aalborg (lige bag Vor Frue Kirke)

Glæd dig også til udstillingen om besættelsen på Hovedbiblioteket, hvor fokus er på hverdagen under krigen, og du får mulighed for at bidrage med, hvad frihed er for dig. Udstillingen kan ses fra 28. april 2025.