For voksne

Forfatterstafetten: Tom Buk-Swienty

Med forfatterstafetten interviewes tidens aktuelle forfattere om nogle af sæsonens bedste bøger. Denne gang zoomer vi ind på Tom Buk-Swienty, som tager os helt tæt på de voldsomme bombardementer af den tyske hovedstad under 2. verdenskrig i den historiske fortælling "Berlin brænder".

Af Mie Møller Nielsen

Portræt af Tom Buk-Swienty
Fotokredit: Ib Helles Olesen

Gennem danske journalisters og diplomaters øjenvidneskildringer får vi et unikt indblik i de rædsler, berlinerne oplevede, og de ekstremt vanskelige vilkår, danskerne arbejdede under.

Vi spurgte Tom Buk-Swienty, hvorfor der er brug for endnu en bog om 2. Verdenskrig?

"De kilder, jeg følger, er diplomater og journalister. Journalisterne var udstationerede i Berlin som såkaldte frie journalister. De havde en unik mulighed for at se sig omkring og faktisk opleve hele byen... altså de var nærmest på en kalejdoskopisk rejse gennem byen: De mødte naziregimets øverste chefer, og de mødte almindelige berlinere. Og så var de faktisk ansat til at skrive om det, de så. Så med deres øjne synes jeg, at man kan opleve den her krig forfra på en helt ny måde," siger Tom Buk-Swienty.

Se hele interviewet om "Berlin brænder":