Noget der ligner Outlander
Hvad skal du læse næste gang, når du har færdiggjort alle ni bind i Outlander-serien og det tiende lader vente på sig? Det kommer, bare rolig, men du skal selvfølgelig have noget godt læsestof til ventetiden. Det finder du her.
Af Ditte Jensen
På verdensplan er bøgerne blevet solgt i mere end 50 millioner eksemplarer. Den støt voksende fanskare har holdt ved siden 90’erne, hvor den første bog blev udgivet; på nettet florerer et utal af fan art og fanfiction. De seneste ti år har man tilmed kunne følge de elskede karakterer live action hjemme i sin egen stue, da bøgerne blev konverteret til tv-serie. Og endnu en tv-serie er endda på trapperne.
Outlander, mine damer og herrer, er med andre ord blevet en så umådelig stor succes, at den er svær at overse.
Ingen når Outlander til sokkeholderne. Eller?
Ja, nogle vil mene, at når det kommer til historiske romaner, når det kommer til spænding, romantik og storslåede fortællinger, ligger Outlander helt i toppen. Forståeligt. Selvom serien nu tæller intet mindre end ni murstensromaner, skal man ikke lade sig afskrække. Du vil ikke fortryde det.
Det kan selvfølgelig også være, at du allerede har slugt bøgerne, tv-serien og læst fanfiction til du segner? Og bare skal bede om mere, tak?
Så tag et kig herunder - dit næste store læsefix i stil med Outlander kunne meget vel gemme sig blandt disse romaner.