For voksne

Sørine anbefaler: Kollektivromaner

Er du hovedpersonen? Eller er det din nabo? Eller den distræte fremmede, der gik ind i dig i Føtex? I kollektivromaner følger du en gruppe karakterer, hvor flere skæbner flettes sammen, mens historien bliver fortalt.

Af Sørine Amanda Nielsen

Sørine anbefaler kollektivromaner

Som begrebet 'kollektivroman' antyder, er fokus på kollektivet, hvor grupper, klasser og miljøer sættes i højsædet. Her er der ikke længere tale om en enkelt hovedperson, men om det, der sker mellem mennesker. Mennesker er sociale skabninger, og kollektivromanen undersøger, hvad der opstår, når karakterers liv flettes ind i hinanden, samt de forbindelser, der skabes mellem os. Kom godt i gang med kollektivromaner ved at læse en af disse bøger. De sætter hver især fællesskabet og den sociale relation i centrum.